Brandes i Polen



George Brandes i Warszawa

Brandes kom første gang til Warszawa i 1885, hvor han skulle afholde en række forelæsninger om litteratur, og her hæftede han sig i særdeleshed ved den strenge undertrykkelse, som udøvedes af de russiske myndigheder. Der var streng censur, tilladelser og sagsbehandlingen var vilkårlig, og så beslaglagde tolderne hans pistol og patronæske, som Brandes åbenbart anså for helt naturligt at vandre rundt med.

Den russiske administration beskrives blandt andet i dette afsnit om censuren:

”Ud over den ovenfor angivne ineffektive censur findes der også en effektiv af slagsen. Ugebladet Prawda (sandhed), det mest moderne blad i Polen, positivisternes organ. Det har 3.400 linjer. Det er hændt at man i et enkelt nummer har strøget 7.000 linjer korrektur, inden bladet kom ud. Censuren synes at være for lunefuld til at man på forhånd kan regne ud hvad den vil acceptere.”

Ankomsten til Warszawa indleder Brandes med følgende beskrivelse:

”Warszawa er en by på mere end 500.000 indbyggere. Den ligger som bekendt ved Vistula-floden, en flod som er mindst lige så bred som Alssund ved Sønderborg. En mægtig jernbro fører over floden fra den plads hvor slottet ligger, og over på den så tragisk i Polens historie berømte forstad, Praga. I sin vinterdragt, fuld af grålig drivis, tog floden sig let sørgmodig ud.

Byen breder sig over et meget stort område, men med sin svundne herlighed og forfærdelige minder, som man hvert øjeblik støder på, gør den et vemodigt indtryk. I forrige århundrede var den efter Paris den mest storslåede by i Europa; nu er den en russisk provinsby. Den var en gang kendt for sin ødsle pragt, nu er den forsømt og tilsidesat, der for hver dag forfalder mere og mere, og hvor myndighederne ikke gør det ringeste for byens udseende og infrastruktur. Det smerter at se de elendigt brolagte gader, eller de skrækkelige gamle sandstens-figurer i Saski Parken, specielt når man lige er ankommet fra en overdådig by som Wien, eller en by i rivende udvikling som Berlin.”

Herefter beskriver Brandes byens skæbne som en udpost i det russiske imperium, en hovedstad i et ikke eksisterende land uden kommunalbestyrelse, med skatteindtægter, som til dels sendes videre til Rusland og med en omfattende korruption blandt embedsmændene.

Brandes går en del rundt i det historiske centrum, og herfra skriver han:

” Siden den ulykkelige revolution i 1863 er der intet som helst gjort for forbedre renovationen eller infrastrukturen, og byen lider af sundhedsproblemer på grund af manglende vandledninger og kloakering; underlaget på gaderne er så løst at brolægningen falder fra hinanden hvor gaderne skråner, men siden 1863 er der intet foretaget for at udbedre manglerne. I alle disse år er der ikke blevet opført en eneste offentlig bygning, bortset fra rådhuset som dengang brændte. Hele den civile og militære administration er anbragt i konfiskerede private og offentlige bygninger. Tidens tand kan ses overalt, og ingen forsøger at udbedre skaderne. Thorvaldsens Kopernikus monument, der i Warszawa er blevet så populært, at man er begyndt at betegne en statue som en Kopernikus, er dækket af ekskrementer som ikke bliver fjernet. Soklen under statuen smuldrer hen, men ingen istandsætter den”.

Om byens borgere skriver han:

”Der er meget trafik i gaderne; på torvene er der samme liv som overalt; køb og salg finder sted i fri luft; men det er bemærkelsesværdigt for tilrejsende, at der hvor befolkningen er samlet i en større mængde, fx når de om søndagen spadserer på hovedgaderne, så ser man aldrig veltilfredse og velstående borgere som i andre storbyer; alle har en tungsindig mine eller et grublende ansigtsudtryk. Man ser aldrig en lystig scene på gaden, der kommer aldrig en lille lystig bemærkning.”

Senere om undervisning og analfabetisme:

”Det er fx, hvor underligt det end måtte lyde, forbudt at undervise almindelige mennesker, idet der kun må undervises på russisk, hvilket almindelige mennesker ikke forstår. Uvidenheden er stor; kun 20% af befolkningen kan læse og skrive. Selv for den fremmede, som kun tilbringer nogle uger i Warszawa, er dette påfaldende. Man ser aldrig, sådan som i andre byer, en hestevognkusk som læser en avis, kuskene kender normalt ikke en gang tallene. Man opgiver gadenavnet, siger ”til venstre” og ”til højre”, og giver tegn når de skal holde.”

 

De citerede tekster stammer alle fra min egen Tekstbearbejdelse fra 2014 af George Brandes' Indtryk fra Polen.

Udarbejdet af Michael Hardenfelt: www.hardenfelt.com    E-mail: m@hardenfelt.com


Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog