Brandes i Polen
Brandes kom første gang til Warszawa i
1885, hvor han skulle afholde en række forelæsninger om litteratur, og her
hæftede han sig i særdeleshed ved den strenge undertrykkelse, som udøvedes af
de russiske myndigheder. Der var streng censur, tilladelser og sagsbehandlingen
var vilkårlig, og så beslaglagde tolderne hans pistol og patronæske, som
Brandes åbenbart anså for helt naturligt at vandre rundt med.
Den russiske administration beskrives
blandt andet i dette afsnit om censuren:
”Ud over den ovenfor angivne ineffektive
censur findes der også en effektiv af slagsen. Ugebladet Prawda (sandhed), det
mest moderne blad i Polen, positivisternes organ. Det har 3.400 linjer. Det er
hændt at man i et enkelt nummer har strøget 7.000 linjer korrektur, inden
bladet kom ud. Censuren synes at være for lunefuld til at man på forhånd kan
regne ud hvad den vil acceptere.”
Ankomsten til Warszawa indleder Brandes
med følgende beskrivelse:
”Warszawa er en by på mere end 500.000
indbyggere. Den ligger som bekendt ved Vistula-floden, en flod som er mindst
lige så bred som Alssund ved Sønderborg. En mægtig jernbro fører over floden
fra den plads hvor slottet ligger, og over på den så tragisk i Polens historie
berømte forstad, Praga. I sin vinterdragt, fuld af grålig drivis, tog floden
sig let sørgmodig ud.
Byen breder sig over et meget stort
område, men med sin svundne herlighed og forfærdelige minder, som man hvert
øjeblik støder på, gør den et vemodigt indtryk. I forrige århundrede var den
efter Paris den mest storslåede by i Europa; nu er den en russisk provinsby.
Den var en gang kendt for sin ødsle pragt, nu er den forsømt og tilsidesat, der
for hver dag forfalder mere og mere, og hvor myndighederne ikke gør det
ringeste for byens udseende og infrastruktur. Det smerter at se de elendigt
brolagte gader, eller de skrækkelige gamle sandstens-figurer i Saski Parken,
specielt når man lige er ankommet fra en overdådig by som Wien, eller en by i
rivende udvikling som Berlin.”
Herefter beskriver Brandes byens skæbne
som en udpost i det russiske imperium, en hovedstad i et ikke eksisterende land
uden kommunalbestyrelse, med skatteindtægter, som til dels sendes videre til
Rusland og med en omfattende korruption blandt embedsmændene.
Brandes går en del rundt i det historiske
centrum, og herfra skriver han:
” Siden den ulykkelige revolution i 1863
er der intet som helst gjort for forbedre renovationen eller infrastrukturen,
og byen lider af sundhedsproblemer på grund af manglende vandledninger og
kloakering; underlaget på gaderne er så løst at brolægningen falder fra
hinanden hvor gaderne skråner, men siden 1863 er der intet foretaget for at
udbedre manglerne. I alle disse år er der ikke blevet opført en eneste
offentlig bygning, bortset fra rådhuset som dengang brændte. Hele den civile og
militære administration er anbragt i konfiskerede private og offentlige
bygninger. Tidens tand kan ses overalt, og ingen forsøger at udbedre skaderne.
Thorvaldsens Kopernikus monument, der i Warszawa er blevet så populært, at man
er begyndt at betegne en statue som en Kopernikus, er dækket af ekskrementer
som ikke bliver fjernet. Soklen under statuen smuldrer hen, men ingen istandsætter
den”.
Om byens borgere skriver han:
”Der er meget trafik i gaderne; på torvene
er der samme liv som overalt; køb og salg finder sted i fri luft; men det er
bemærkelsesværdigt for tilrejsende, at der hvor befolkningen er samlet i en
større mængde, fx når de om søndagen spadserer på hovedgaderne, så ser man
aldrig veltilfredse og velstående borgere som i andre storbyer; alle har en
tungsindig mine eller et grublende ansigtsudtryk. Man ser aldrig en lystig
scene på gaden, der kommer aldrig en lille lystig bemærkning.”
Senere om undervisning og analfabetisme:
”Det
er fx, hvor underligt det end måtte lyde, forbudt at undervise almindelige
mennesker, idet der kun må undervises på russisk, hvilket almindelige mennesker
ikke forstår. Uvidenheden er stor; kun 20% af befolkningen kan læse og skrive.
Selv for den fremmede, som kun tilbringer nogle uger i Warszawa, er dette
påfaldende. Man ser aldrig, sådan som i andre byer, en hestevognkusk som læser
en avis, kuskene kender normalt ikke en gang tallene. Man opgiver gadenavnet,
siger ”til venstre” og ”til højre”, og giver tegn når de skal holde.”
De
citerede tekster stammer alle fra min egen Tekstbearbejdelse fra 2014 af George
Brandes' Indtryk fra Polen.
Udarbejdet af Michael Hardenfelt: www.hardenfelt.com E-mail: m@hardenfelt.com
Kommentarer
Send en kommentar